EN HÅNDPLUKKET REJSE MELLEM HAV, SKOV og MARK

Paula er Carlsberg Byens luksus-bistro – skabt på de historiske kvadratmeter, hvor Carlsbergkilden udsprang, og hvor fundamentet til Danmarks ølkultur blev lagt. I dag er vand stadig kilden til alt liv, og hos os er det rammen om store smagsoplevelser i intim skala.

Hos Paula møder klassisk fransk håndværk nordisk renhed og japansk præcision. Her handler det om smag i fuldt flor. Vi kalder det grøn hedonisme: et køkken, hvor sæsonens råvarer og respekt for naturen går hånd i hånd med alt det, man drømmer om at forkæle sig selv med. For os er det ekstravagante både hummer og håndværk, både østers og økologiske grøntsager, både kaviar og kartofler – naturligvis tilsat masser af smør, fløde og lysten til at nyde. Men friheden til at vælge selv er det, der gør os helt unikke. Vi er stedet med den der særlige stemning. Hvor du kan sætte dig til rette og nyde et glas og en enkelt ret eller fordybe dig i en hel aften, der føles som ren overflod – du bestemmer selv.

Stefan Hans Køkkenchef Paula

MØD KØKKENCHEF STEFAN HANSEN
Med erfaring fra restauranter som Kong Hans Kælder og Frederiksminde bringer køkkenchef Stefan Hansen sit håndværk ind i et mere uformelt format.

I Stefans køkken kommer håndværket, råvarernes kvalitet og den store smag altid først.

MØD RESTAURANTCHEF NILS SONNE ANDERSEN

Med mere end 11 års erfaring i branchen som både uddannet tjener og serviceøkonom har han et skarpt blik for både værtskab og detaljer, og sørger altid for at vælge de skarpeste vine fra kælderen til at fuldende din aften.

NILS PAULA HØJ OPLØSNING (1)

EN DEL AF LOCA

Paula er en del af LOCA – som også driver DOLRES, ALMANAK i Operaen, RADIO og KILDEN i haven i Tivoli. Fælles for alle restauranter er, at råvarer med oprindelse og respekt, ansvarlige leverandørvalg og lokalt som en selvfølge er grundvilkår. Vores restauranter og den mad, vi serverer, skal gøre en forskel. For dig som gæst. For vores kollegaer. For naturen og for fremtiden.

Og PAULA er LOCA-værdier på tallerkenen:

Vi arbejder tæt sammen med små producenter, skånsomt fiskeri og fritlevende dyr, fordi vi tror på, at smagen og samvittigheden skal kunne deles ved samme bord. Hos os er du fri til at vælge din egen vej gennem menuen – præcis som vi selv vælger at gå vores egen vej i branchen.

Vi tror på, at frihed til at vælge er den største luksus. Smag er bedst, når den begynder i sæsonen. Og alting føles bedre, når det kan deles af flere.

Læs mere om LOCA

Restaurant Paula Organisation Sort
Snacks hos Paula
Dorte og Merete fra LOCA
Paula i Carlsberg ny restaurant